Børneboksen/ Anmelderboksen
BørneBoksen er en digital version af "sommerbogen" hvor børnene har afleveret skriftlige anmeldelser af bøger og herefter modtaget en boggave.
De fysiske rammer
I et afgrænset område opstilles der et videokamera med simplificeret betjening. Her kan børnene selv indspille en anmeldelse, evt. slette den og starte forfra. Når resultatet er tilfredstillende bliver videoen overført til en redigeringspult. Her kan den gennemses af en bibliotekar og efterfølgende publiceres til de ønskede medier.
Børne Boksen understøtter fremvisning på jeres netsted, samt på touchskærme i forskellige størrelser og steder. Afspilningen forgår via et simpelt interface hvor man trykker sig frem til den ønskede anmeldelse og herefter bliver videoen afspillet. Via internettet er det også mulighed for at videoerne bliver kommenteret af andre brugere som det sker f.eks. på
youtube, eller myspace.
Udenfor bibliotekets rammer
Børne Boksen understøtter også opsætning af touchskærme andre steder end det fysiske bibliotek, f.eks. på kommunens skoler eller fritidsinstitutioner, og herved flyttes biblioteksydelser over i nye fysiske rammer.
Da børnene stadigvæk skal på biblioteket for at indspille anmeldelsen, giver Børne Boksen et stærkt incitament, til at gå oftere på biblioteket. Dvs. der skabes en tilknytning mellem biblioteket og børnenes nærmiljø.
Børne Boksen er også anmelderboksen
Børne Boksen er et meget fleksibelt produkt og kan med mindre ændringer benyttes til andre formål og målgrupper. Oplagte muligheder er anmeldelser af musik, spil og (biblioteks) arrangementer, der ud over er det muligt at tilrette produktet imod voksne eller teenagerere.
Børneboksen er integreret med InleadMedias EasyScreen produkt og giver automatisk adgang til kernesoftwaren i EasyScreen. Yderligere storskærms løsninger bliver derved relativt billige at anskaffe.
Børne Boksen kan leveres med standard grafisk univers eller specialiseret i forhold til jeres egne ønsker. InleadMedia kan levere en fuldstændig løsning, incl. boks/ telt/ afgrænset område på biblioteket, videokamera, redigeringspult, software og touchskærme, eller udelukkende levere software, hvis der er ønske om at benytte egne leverandører.