Udskriv     Kontakt
 

Kulturjagt

 

Udviklingsprojektet Alle børn har en kulturarv har udviklet en hjemmeside http://www.kulturjagt.dk/, der formidler lokalhistorien i Gentofte for børn i 3.-5. klasse.

 

Hjemmesiden formidler lokalhistorien via flere spændende dynamiske og interaktive formidlingselementer f.eks. tidsmaskiner, imagoskoper, hvor børn selv undersøger gamle kort og billeder, spil og quizzer. Endvidere kan børnene - via Billedjægerne - selv sætte deres præg på websitet ved at sende billeder og tekst ind, hvor de fortæller deres egne historier om forskellige lokale kulturarvssteder.

 

Hjemmesiden er udviklet af Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, kulturafdelingen og skolerne i Gentofte, Øregaard Museum, Kroppedal Museum og InleadMedia.

Kulturarvsstyrelsen har finansieret en stor del af projektet. Skoleelever og lærere i Gentofte har løbende indgået som fokusgrupper i udviklingen af websitet. Projektet har endvidere samarbejdet med følgeforsker Carsten Jessen, illustrator Frank Madsen og webfirmaet Tihii.

 

Kulturjagt.dk til andre ABM-institutioner

Kulturjagt.dk er et udviklingsprojekt, der har udviklet en model til at formidle lokalhistorie til børn via Internettet. Modellen stilles nu til rådighed for landets ABM-institutioner, der har lyst til at udvikle deres egen lokale kulturjagt.dk.

Kulturjagt.dk er skabt indenfor CMS-systemet EasySite, som forhandles af InleadMedia.

Den fleksible løsning betyder, at medarbejderne ved kulturinstitutionerne selv kan opdatere, lægge nye kulturmiljøer på, og kommunikere med brugerne - uden brug af en programmør. Det betyder også, at for at kunne anvende formidlingselementerne i kulturjagt.dk optimalt, anbefales der brug af EasySite.

 

Kulturjagt.dk tilbyder startpakke

Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte tilbyder en startpakke, som består af hjælp og sparring i, hvordan ABM-institutioner kommer i gang med at udvikle deres egen kulturjagt.dk.

 

Med i startpakken er: 2 kursusdage i hvordan man griber opgaven an med projektorganisering, formidling på Internettet for børn, udvælgelse af kulturmiljøer, og hvordan man lægger tekst og fotografier mm ind i systemet samt 5 timers klippekort til support. Det beløber sig til 10.000 kr.

 

Endvidere skal man påregne udgifter til udvikling af grafik til et nyt lokalt indgangskort, nye lokale topbannere med animationer, nye skilte mm. Aftalen forhandler InleadMedia og består af en pris for softwarepakken, samt variabelt antal konsulenttimer alt efter hvor høj en grad af special udvikling der ønskes.

 

 

Yderligere info

Mette Henriksen, leder af Lokalhistorisk Arkiv i Gentofte, mehe@gentofte.dk, 3998 5820

Peter Rodenberg Direktør InleadMedia pr@inlead.dk - 35259900

 

 

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 Inlead.dk

 
 
 

InleadMedia A/S - Ravnsborggade 2-4, 1. sal, DK-2200 København N - T: +45 70 20 12 20 - F: 70 20 12 31 - E: info@inleadmedia.com