Almindelige handelsbetingelser for InleadMedia A/S
1. Anvendelse
Nedenstående handelsbetingelser gælder for enhver aftale med InleadMedia, medmindre handelsbetingelserne konkret er fraveget ved skriftlig aftale mellem InleadMedia og kunden. Eventuelle afvigende bestemmelser i en kundeordre, acceptskrivelse eller lignende er kun gældende med InleadMedia's udtrykkelige og skriftlige accept.
2. Løsningens omfang og licensomfang
Til såvel standardsoftware som specialudviklet software, herunder også specialtilpasning af standardsoftware, får kunden en ikke-overdragelig og tidsubegrænset brugsret til løsningen. InleadMedia og eventuelle underleverandører har ophavsretten til den løsning, som indgår i InleadMedia's ordrebekræftelse. Kunden har ophavsretten til egne domains samt de data, som oprettes i løsningen (f.eks. indholdet på en hjemmeside, produktdata og kundedata i en webshop etc).
3. Rettigheder
Kundens brugsret til løsningen giver kun adgang til almindelig og tilsigtet brug af løsningen. Kunden må ikke ændre, kopiere eller på anden måde forsøge at tiltvinge sig adgang til kildekode til den software, som indgår i løsningen.
4. Drift og hosting af løsningen
Løsningen lagres som udgangspunkt på InleadMedia's maskinel med mindre andet er aftalt, og der sørges for, at internetløsningen er tilgængelig for besøgende via internettet og kundens brugere af systemet. Kundens internetløsning er lagret på InleadMedia's sikrede servere. Det er InleadMedia's ansvar at sikre internetløsningen imod uautoriseret adgang. Kunden anerkender, at InleadMedia's ansvar bortfalder, hvis kunden ikke opretholder gængse sikkerhedsforanstaltninger med hensyn til adgangskode og password. Hele kundens løsning lagres på datasikre systemer, hvoraf der tages backup flere gange ugentligt. Skulle InleadMedia's system mod forventning lide af datanedbrud, er det InleadMedia's ansvar at genoprette skaden hurtigst muligt. Skulle brugere hos kunden utilsigtet slette dele af eller hele internetløsningen via brugerinterfacet, kan data genoprettes mod betaling ifølge listepriser.
5. Domæner
Alle omkostninger vedrørende internetdomæner er kundens ansvar. InleadMedia fakturerer kunden for ydelser afleveret til administration af domæner ifølge listepriser.
6. Levering – afhjælpning af mangler
Løsningen leveres til det aftalte tidspunkt i henhold til InleadMedia's ordrebekræftelse. Kunden inddrages i hele projektet frem til levering af løsningen og skal uden ugrundet ophold gøre opmærksom på eventuelle forskellige opfattelser af produktionsforløbet og/eller fejl/uhensigtsmæssigheder i løsningen.
Efter levering af løsningen har kunden en garantiperiode på 30 dage. Garantiperioden indebærer, at kunden i garantiperioden skal teste løsningen og skriftligt indrapportere fejl og mangler til InleadMedia.
De af kunden påpegede fejl og mangler i løsningen, der er i overensstemmelse med beskrivelsen i den tilhørende ordrebekræftelse, accepteres og godkendes herefter skriftligt af InleadMedia. Godkendte fejl og mangler rettes herefter hurtigst muligt og uden ugrundet ophold af InleadMedia og uden yderligere omkostninger for kunden.
InleadMedia har en afhjælpningsfrist til at afhjælpe de af kunden påpegede fejl og mangler. Afhjælpningsfristen løber i 20 arbejdsdage efter den rettidige skriftlige indrapportering. Overskrides afhjælpningsfristen af grunde, der kan bebrejdes InleadMedia, skal InleadMedia betale kunden en bøde, der reducerer opgavens pris med 3 % for hver påbegyndt måned, som perioden for afhjælpning er overskredet med.
Såfremt de af kunden påpegede fejl og mangler afviger fra løsningen som beskrevet i ordrebekræftelsen skal InleadMedia gøre kunden opmærksom på dette uden ugrundet ophold. Kunden skal skriftligt acceptere InleadMedia's pris og tidsplan for de af kunden ønskede ændringer, før arbejdet iværksættes.
Løsningen betragtes som afleveret, når kunden modtager løsningen som beskrevet i ordrebekræftelsen. Kundeforhold, der forsinker en eventuel lancering af de fra Inleadmedia leverede ydelser, vedrører ikke afleveringen fra InleadMedia.
7. Forsinkelse
Følgende årsager kan give anledning til udsættelse af leveringsfristen:
- Kunden foretager væsentlige ændringer til løsningen, jfr. pågældende ordrebekræftelse forudsat InleadMedia gør kunden skriftligt opmærksom på dette samt omfanget af forsinkelsen hurtigst muligt og uden ugrundet ophold efter, at de af kunden ønskede ændringer er kommet til InleadMedia's kendskab.
- Mangelfuld eller forsinket levering af nødvendigt materiale fra kunden, indhold m.m. i forhold til leveringsfrist, jfr. tidsplanen i ordrebekræftelsen. Enhver forsinkelse forårsaget af kunden eller kundens samarbejdspartnere vil enten betyde en forskudt levering eller ændret pris. Betalingforløb som beskrevet i ordrebekræftelsen forbliver uændret.
- Sygdom blandt nøglepersoner hos InleadMedia og/eller kunden. I så fald udsættes leveringsfristen svarende til forsinkelsen. InleadMedia skal uden ugrundet ophold informere kunden om sygdom hos nøglemedarbejdere.
- Forhold, der falder under dansk rets almindelig force majeure regler.
8. Abonnementvarighed og opsigelse
For hvert abonnement hos InleadMedia indgås en aftale i form af en ordrebekræftelse, der nærmere beskriver omfang og valg af ydelser og pris samt eventuelle særlige vilkår. Aftalen er gældende fra underskrift og er uopsigelig fra kundes side ét år frem. Herefter kan aftalen opsiges med tre måneders varsel. Opsigelse skal skriftligt meddeles InleadMedia.
9. Support
Support via telefon eller e-mail er normalt tilgængelig mandag - fredag kl. 10.00 - 16.00, hvis ikke andet er aftalt. Support leveres ifølge aftale beskrevet i tilhørende ordrebekræftelse. Har kunden ingen supportaftale bliver support faktureret ifølge listepriser for hver påbegyndt time. Hvis Inleadmedia ikke tilbyder support på specifikke dage vil dette være nævnt på Inleadmedia's hjemmeside http://www.inleadmedia.com/
10. Opdatering
Kunden er omfattet af en opdateringsaftale, hvis dette er beskrevet i den tilhørende ordrebekræftelse. Opdateringsaftalen sikrer kunden adgang til nye versioner af den standardsoftware, som er omfattet af løsningen.
Såfremt aftalen med kunden omfatter en specialudviklet løsning, der ikke sælges som et standardprodukt til andre kunder, skal dette fremgå af løsningen, da specialudviklede løsninger ikke er omfattet af opdateringsaftalen.
InleadMedia har pligt til at opdatere standardløsninger med væsentlige opdateringer minimum én gang om året.
11. Uddannelse
Som udgangspunkt vil InleadMedia uddanne kunden i forbindelse med levering. Kunden forpligter sig til at afsætte tilstrækkelig tid og ressourcer til uddannelse af administratorer og brugere i internetløsningen.
12. Afregning og betaling
Alle betalingsterminer for løsningen er beskrevet i ordrebekræftelsen.
Abonnementsafgiften er fast og betales kvartalsvis forud, første gang når løsningen er leveret.
InleadMedia's normale betalingsbetingelser er otte dage netto.
Betaler kunden ikke forfaldne beløb senest 14 dage efter forfaldsdatoen, påløber der uden varsel herom renter fra forfaldsdatoen med 1,5 % pr. løbende måned, ligesom InleadMedia er berettiget til at hæve aftalen eller ændre betalingsbetingelser for fremtiden.
Krav fra kundens side mod InleadMedia berettiger ikke kunden til at tilbageholde pligtige pengeydelser eller dele heraf eller foretage modregning.
13. Ansvar
Når løsningen er afleveret, har InleadMedia ikke ansvar for fejl og mangler ud over den afhjælpningsforpligtelse, der er fastsat ovenfor i punkt 6.
InleadMedia kan ikke holdes ansvarlig for direkte eller indirekte tab som følge af:
- Manglende ophavsrettigheder og lignende til information, billeder etc., der leveres eller benyttes af kunden til brug i løsningen.
- Skader og/eller tab som følge af hacking, virusangreb eller anden uautoriseret tiltvingelse af adgang til hele eller dele af løsningen, med mindre denne adgang kan tilskrives utilstrækkelig sikring af sikkerheden mod disse fra InleadMedia's side.
- Erstatnings- eller bødekrav fra tredjemand foranlediget af kundens brug af digital markedsføring eller i forbindelse med kundens brug af funktioner eller egen programmering i internetløsningen, herunder f.eks. spam, spyware, vira og søgemaskineoptimering.
- Kundens brug af anden leverandør til tjenester på hjemmesiden.
- Tabt arbejdstid, manglende eksponering eller andre uforudsete handlinger forårsaget af eventuelt datanedbrud.
- InleadMedia kan ligeledes ej heller gøres økonomisk ansvarlig for eventuelle tab, kunden måtte lide i forbindelse med datanedbrud.
- Force majeure.
14. Fortrolighed
Indgåede aftaler og arbejder i forbindelse hermed er underlagt en fortrolighedsforpligtelse og må ikke i nogen form videregives til tredjemand.
15. Tvister
Tvister i forbindelse med indgåede aftaler skal afgøres efter dansk ret ved InleadMedia's værneting.
16. Varighed
Disse handelsbetingelser er gældende indtil der bliver publiseret nye handelsebetingelser. De til enhver tid gældende handelsbetingelser kan forefindes på Inleadmedia's hjemmeside http://www.inleadmedia.com/
Almindelige handelsbetingelser for InleadMedia A/S kan også downloades her: